Dobbelt statsborgerskab i Danmark — Regler og muligheder i 2026

Dobbelt statsborgerskab har været muligt i Danmark siden 2015. Det betyder, at du ikke længere behøver at opgive dit nuværende statsborgerskab for at blive dansk statsborger. Her er et overblik over reglerne og hvad det betyder i praksis.
Hvad er dobbelt statsborgerskab?
Dobbelt statsborgerskab betyder, at en person er statsborger i to lande samtidig. Det giver rettigheder og forpligtelser i begge lande, herunder ret til pas, valgret og opholdsret.
Tidligere var dobbelt statsborgerskab ikke tilladt i Danmark. Ønskede du at blive dansk statsborger, skulle du give afkald på dit oprindelige statsborgerskab. Det betød, at mange udlændinge med stærke bånd til Danmark alligevel undlod at søge dansk statsborgerskab, fordi de ikke ville miste forbindelsen til deres hjemland.
Loven fra 1. september 2015
Den 1. september 2015 trådte en historisk lovændring i kraft: Danmark tillod for første gang dobbelt statsborgerskab.
Hvad ændrede sig?
- Nye ansøgere: Udlændinge, der søger dansk statsborgerskab, behøver ikke længere at opgive deres eksisterende statsborgerskab
- Danskere i udlandet: Danskere, der erhverver et fremmed statsborgerskab, mister ikke længere automatisk deres danske
- Tilbageerhvervelse: Tidligere danskere, der mistede deres statsborgerskab efter 1. september 2012 pga. erhvervelse af fremmed statsborgerskab, fik en tidsbegrænset mulighed for at søge det tilbage
Baggrunden for loven
Lovændringen kom efter mange års debat. Argumenterne for dobbelt statsborgerskab handlede om:
- Globaliseringen gør, at flere mennesker har tilknytning til flere lande
- Det var urimeligt at tvinge folk til at vælge mellem to identiteter
- Andre nordiske lande (Sverige, Finland, Island) tillod allerede dobbelt statsborgerskab
- Mange danskere i udlandet undgik at tage lokalt statsborgerskab af frygt for at miste det danske
Hvem kan få dobbelt statsborgerskab?
Udlændinge der søger dansk statsborgerskab
Hvis du er udenlandsk statsborger og søger dansk statsborgerskab gennem naturalisation (indfødsret), kan du beholde dit nuværende statsborgerskab. Du skal dog stadig opfylde alle krav for dansk statsborgerskab.
Danskere der erhverver fremmed statsborgerskab
Hvis du er dansk statsborger og ønsker at tage statsborgerskab i et andet land, mister du ikke dit danske statsborgerskab.
Tidligere danskere
Hvis du mistede dit danske statsborgerskab efter 1. september 2012, fordi du fik statsborgerskab i et andet land, havde du mulighed for at genansøge. Overgangsordningen var tidsbegrænset, men kontakt Udlændingestyrelsen for aktuelle muligheder.
Børn af danske forældre
Børn, der er født med dobbelt statsborgerskab (f.eks. en dansk og en udenlandsk forælder), kan beholde begge statsborgerskaber. Dog gælder 22-årsreglen. Læs mere i vores artikel om 22-årsreglen.
Krav for dansk statsborgerskab
Uanset om du beholder dit andet statsborgerskab, skal du opfylde de samme krav for at få dansk statsborgerskab:
Opholdskrav
- Minimum 9 års uafbrudt ophold i Danmark (kortere for visse grupper, f.eks. nordiske statsborgere)
Sprogkrav
- Bestået Prøve i Dansk 3 eller tilsvarende danskprøve
Indfødsretsprøven
- Bestået indfødsretsprøven, der tester viden om dansk historie, kultur, samfund og værdier
- Forbered dig med Borgerklar, bygget specifikt til indfødsretsprøven
Selvforsørgelseskrav
- Du må ikke have modtaget visse offentlige ydelser i en bestemt periode
Gældskrav
- Ingen forfalden gæld til det offentlige over 100.000 kr.
Vandel
- Ren straffeattest (visse forbrydelser medfører karenstid eller permanent udelukkelse)
Erklæring
- Krav om underskrift på erklæring om troskab og loyalitet over for Danmark
Processen: Fra ansøgning til statsborgerskab
1. Ansøgning
Send din ansøgning om indfødsret (naturalisation) til Udlændingestyrelsen. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at du opfylder alle krav.
2. Sagsbehandling
Udlændingestyrelsen behandler din ansøgning og verificerer din dokumentation. Sagsbehandlingstiden varierer, men kan tage flere måneder.
3. Lovforslag
Godkendte ansøgere optages på et lovforslag om indfødsret, som fremsættes i Folketinget. Der fremsættes typisk to lovforslag om året, et i foråret og et i efteråret.
4. Vedtagelse
Folketinget stemmer om lovforslaget. Når det er vedtaget, er du officielt dansk statsborger.
5. Grundlovsceremoni
Siden 2021 har nye statsborgere skullet deltage i en grundlovsceremoni, hvor du giver håndtryk og underskriver en erklæring. Ceremonien er en formel betingelse for, at statsborgerskabet træder i kraft.
Hvilke lande tillader dobbelt statsborgerskab?
Ikke alle lande tillader dobbelt statsborgerskab. Tjek reglerne i dit oprindelsesland, inden du ansøger om dansk statsborgerskab.
Lande der generelt tillader dobbelt statsborgerskab:
- De fleste EU-lande (Frankrig, Italien, Sverige, Finland m.fl.)
- USA, Canada, Australien
- Storbritannien
Lande med restriktioner:
- Tyskland (tillader det i visse tilfælde)
- Holland (med undtagelser)
- Japan, Kina, Indien (tillader det generelt ikke)
Vigtigt: Reglerne ændrer sig løbende. Kontakt altid dit oprindelseslands ambassade for den seneste information.
Praktiske konsekvenser af dobbelt statsborgerskab
Fordele
Med to statsborgerskaber har du to pas, hvilket er praktisk ved rejser og ophold i begge lande. Du får fuld opholdsret og kan bo og arbejde i begge lande uden visum. Du kan også stemme ved valg i begge lande (afhænger af lokale regler) og har adgang til sundhedsvæsen og sociale ydelser begge steder.
Opmærksomhedspunkter
Vær opmærksom på, at du kan være værnepligtig i begge lande. Dobbelt statsborgerskab kan desuden medføre skattepligt i begge lande, så søg professionel rådgivning. 22-årsreglen gælder stadig for personer med dobbelt statsborgerskab (se vores guide til 22-årsreglen).
Uanset om du allerede har dobbelt statsborgerskab eller vil søge dansk statsborgerskab, skal du bestå indfødsretsprøven. Reglerne for statsborgerskab ændrer sig løbende, så tjek altid de seneste krav hos Udlændingestyrelsen.
Læs også

22-årsreglen: Automatisk dansk statsborgerskab forklaret
Hvad er 22-årsreglen? Lær om reglen der giver automatisk dansk statsborgerskab til børn født i Danmark af udenlandske forældre.

Top 20 Sværeste Spørgsmål fra Indfødsretsprøven
Spørgsmålene flest snubler på. Se de mest udfordrende spørgsmål fra tidligere prøver og lær hvordan du knækker dem.

Alt om Indfødsretsprøven 2026 - Prøvedatoer, Pris og Krav
Her finder du prøvedatoer, priser, beståkrav og hvad du skal medbringe til indfødsretsprøven 2026.
Udforsk mere
Kunne du lide artiklen? Del den med dine venner: