Folkehøjskole
1844-
Definition
Dansk undervisningsinstitution med fokus på dannelse og demokrati.
Historisk Kontekst
En folkehøjskole er en særlig dansk skoleform, hvor man bor og lærer sammen i en periode uden at gå op til eksamen. Undervisningen handler om almen dannelse, demokrati og fællesskab og om fag som musik, kunst, idræt og politik. Idéen stammer fra præsten og digteren N.F.S. Grundtvig i 1800-tallet, og den første folkehøjskole åbnede i 1844 i Rødding. Eleverne er ofte unge, der tager på højskole et halvt år mellem gymnasiet og en videregående uddannelse, men der findes også højskoler for voksne i alle aldre. Man betaler selv for opholdet, og højskolerne ligger over hele landet.
Relaterede Begreber
Relevans for indfødsretsprøven
Forståelse af Folkehøjskole kan hjælpe dig med at besvare spørgsmål om dansk historie, kultur og samfund i indfødsretsprøven. Borgerklar hjælper dig med at øve alle emner til prøven.
