Højskole
Definition
Danske folkehøjskoler er kostskoler for voksne, der tilbyder almendannende undervisning uden eksamener, grundlagt på N.F.S. Grundtvigs idéer.
Historisk Kontekst
Folkehøjskolen er en unik dansk uddannelsesinstitution med rødder i N.F.S. Grundtvigs tanker om folkeoplysning og dannelse fra midten af 1800-tallet. Den første folkehøjskole blev grundlagt i Rødding i 1844. Højskolerne tilbyder kurser af varierende længde, typisk fra en uge til et halvt år.
Højskolernes grundidé er, at undervisningen skal være almendannende og ikke eksamensrettet. Eleverne bor på skolen og deltager i et fællesskab, der omfatter undervisning, måltider og sociale aktiviteter. Fagudbuddet spænder bredt fra kunst, musik og filosofi til sport, iværksætteri og bæredygtighed.
Der findes omkring 70 folkehøjskoler i Danmark, og de modtager statstilskud. Højskolebevægelsen har haft en dybtgående indflydelse på dansk kultur og demokrati, da den historisk har bidraget til at oplyse og engagere brede befolkningsgrupper. Folkehøjskolen er et af de mest karakteristiske træk ved det danske uddannelsessystem og er relevant for indfødsretsprøven som en del af dansk kulturarv.
Relaterede Begreber
Relevans for indfødsretsprøven
Forståelse af Højskole kan hjælpe dig med at besvare spørgsmål om dansk historie, kultur og samfund i indfødsretsprøven. Borgerklar hjælper dig med at øve alle emner til prøven.