Indfødsretsloven
Definition
Den danske lov der regulerer erhvervelse og fortabelse af dansk statsborgerskab (indfødsret).
Historisk Kontekst
Indfødsretsloven er den centrale lov om dansk statsborgerskab. Loven fastlægger, hvordan man kan opnå dansk indfødsret, enten automatisk ved fødsel eller ved ansøgning (naturalisation).
Børn får automatisk dansk statsborgerskab, hvis mindst én forælder er dansk statsborger. Udlændinge kan ansøge om dansk statsborgerskab via naturalisation, hvilket kræver opfyldelse af en række betingelser, herunder opholdskrav, sprogkrav (bestået Danskprøve 3), bestået indfødsretsprøve, selvforsørgelse og ren straffeattest.
Naturalisation sker ved lov, hvilket betyder, at Folketinget vedtager et lovforslag med navnene på de personer, der tildeles statsborgerskab. Siden 2015 har Danmark tilladt dobbelt statsborgerskab.
Relaterede Begreber
Relevans for indfødsretsprøven
Forståelse af Indfødsretsloven kan hjælpe dig med at besvare spørgsmål om dansk historie, kultur og samfund i indfødsretsprøven. Borgerklar hjælper dig med at øve alle emner til prøven.