Middelalderen

Den danske middelalder strakte sig fra ca. 1050 til 1536 og var en periode med store forandringer i samfundet. Kristendommen blev den dominerende religion, og kirken fik enorm magt og rigdom. Talrige kirker og klostre blev bygget over hele landet.

I middelalderen blev det danske kongerige konsolideret under stærke konger som Valdemar den Store, Valdemar Sejr og Margrete I. Valdemarernes tid (ca. 1157-1241) betragtes som en dansk storhedstid, hvor Danmark kontrollerede store dele af Østersøen. Margrete I samlede de tre nordiske riger i Kalmarunionen i 1397.

Middelalderen var også præget af magtkampe mellem kongen, adelen og kirken. Danehoffet fungerede som rådgivende forsamling, og i 1282 underskrev Erik Klipping den første danske håndfæstning, der begrænsede kongemagten. Perioden sluttede med Reformationen i 1536.

For indfødsretsprøven bør man vide, at middelalderen var en vigtig periode for opbygningen af det danske kongerige og kirken, og at Kalmarunionen samlede Norden.