Enevælden i Danmark — Fra 1660 til demokrati

Enevælden i Danmark — Fra 1660 til demokrati

Enevælden varede næsten 200 år og formede det moderne Danmark, så den dukker ofte op i indfødsretsprøven. Her er historien om, hvordan Danmark gik fra adelsstyre til enevælde og videre til demokrati.

Hvad var enevælden?

Enevælden (også kaldet absolutisme) var en styreform, hvor kongen havde al magt. Der var ingen folkevalgt forsamling, ingen deling af magten og ingen grundlov. Kongens ord var lov.

I Danmark varede enevælden fra 1660 til 1849, næsten 200 år.

Baggrunden: Danmark før enevælden

Før 1660 blev Danmark styret af kongen sammen med adelen. Adelen havde stor magt:

• Adelen ejede det meste af jorden
• Rigsrådet (et råd af adelige) godkendte lovgivning
• Kongen kunne ikke beslutte alene

Karl Gustav-krigene (1657-1660)

Danmarks skæbne ændrede sig dramatisk med krigene mod Sverige:

• Danmark tabte Skåne, Halland og Blekinge til Sverige i 1658
• Nederlaget svækkede adelens prestige
• Borgerskabet og gejstligheden var utilfredse med adelens styre

Enevældens indførelse i 1660

Frederik III griber magten

I oktober 1660 udnyttede kong Frederik III den politiske krise:

1. Borgerskabet og gejstligheden støttede kongen mod adelen
2. Stændermødet i København overdrog al magt til kongen
3. Adelen måtte acceptere situationen
4. Danmark blev et enevældigt monarki

Kongeloven af 1665

I 1665 blev Kongeloven vedtaget, Europas eneste nedskrevne enevældeforfatning:

• Kongen fik uindskrænket magt
• Magten gik i arv
• Kongen var kun ansvarlig over for Gud
• Ingen kunne afsætte kongen

Husk dette til eksamen: Kongeloven af 1665 var unik i Europa som en skriftlig forfatning for enevælden.

Enevældens konger du skal kende

Frederik III (1648-1670)

• Indførte enevælden i 1660
• Fjernede adelens politiske magt
• Grundlagde det nye styresystem

Christian IV (1588-1648)

• Regerede faktisk før enevælden
• Byggekongen, der opførte Rundetårn, Børsen, Rosenborg
• Tabte katastrofale krige mod Sverige

Frederik V (1746-1766)

• Frederiksstaden i København blev bygget
• Kulturel blomstring

Christian VII (1766-1808)

• Var psykisk syg og kunne ikke regere
• Struensee-perioden: Livlægen Johann Friedrich Struensee regerede i kongens sted (1770-1772)
• Struensee gennemførte reformer men blev henrettet

Frederik VI (1808-1839)

• Gennemførte landboreformerne
• Tabte Norge til Sverige i 1814
• Begyndte at lytte til folkelige krav om medbestemmelse

Christian VIII (1839-1848)

• Lovede en fri forfatning på sit dødsleje
• Hans søn Frederik VII indfriede løftet

Samfundet under enevælden

Stændersamfundet

Samfundet var opdelt i stænder. Adelen mistede politisk magt, men beholdt sine jordbesiddelser. Gejstligheden var kirken og præsterne. Borgerskabet bestod af købmænd og håndværkere i byerne. Og bønderne, det store flertal, var ofte stavnsbundne.

Stavnsbåndet (1733-1788)

En af enevældens mørkeste sider:

• Bønder var bundet til det gods, hvor de var født
• De kunne ikke frit flytte eller vælge erhverv
• Stavnsbåndet blev ophævet i 1788 under landboreformerne

Landboreformerne (1780'erne-1790'erne)

De konkrete forbedringer for bønderne:

• Stavnsbåndet ophævet (1788)
• Bønderne fik mulighed for at eje deres egen jord
• Hoveri (tvangsarbejde for godsejeren) blev begrænset

Enevældens fald

Revolutionsåret 1848

I 1848 fandt der revolutioner sted over hele Europa. I Danmark:

• Borgerne i København krævede en fri forfatning
• Et optog gik til Christiansborg den 21. marts 1848
• Kong Frederik VII accepterede kravene
• Han udtalte: "Nu er jeg jo en fri mand"

Grundloven 5. juni 1849

Den 5. juni 1849 underskrev Frederik VII Danmarks første Grundlov:

• Enevælden blev officielt afskaffet
• Magtens tredeling blev indført (lovgivende, udøvende, dømmende)
• Mænd over 30 med egen husstand fik stemmeret
• Ytringsfrihed og religionsfrihed blev grundfæstet

Et typisk prøvespørgsmål: 5. juni fejres stadig som Grundlovsdag i Danmark.

Enevældens betydning for moderne Danmark

Selvom enevælden betød ufrihed, lagde den også grundlaget for det moderne Danmark:

• Et centraliseret statsapparat
• Et fælles retssystem
• Landboreformerne forbedrede bøndernes vilkår
• Overgangen til demokrati skete relativt fredeligt

Årstal du skal kende

Hukommelsestips

"1660 → 1849":

• 1660: Enevælden starter (Frederik III)
• 1849: Enevælden slutter (Frederik VII og Grundloven)
• Ca. 200 års enevælde

"Stavnsbånd: 1733-1788":

• 55 år med ufrihed for bønderne
• Ophævet under landboreformerne

Enevælden er en af de perioder, der dukker op jævnligt til prøven. De store årstal (1660 og 1849) er vigtige at have på plads.

Øv enevælde-spørgsmål →