Enevælden 1660 — Kongen overtager al magt i Danmark

I 1660 indførte Kong Frederik III enevælden og gjorde sig selv til enehersker. Styreformen varede næsten 200 år — indtil grundloven i 1849.

Baggrunden var katastrofal. Danmark havde netop tabt en ødelæggende krig mod Sverige (Karl Gustav-krigene 1657-60), staten var reelt bankerot, og befolkningen var udmattet. Adelen, der traditionelt havde delt magten med kongen, blev gjort ansvarlig for fiaskoen.

I september 1660 indkaldte Frederik III stænderne (adel, gejstlighed og borgere) i København. Borgerne og gejstligheden slog sig sammen mod adelen og tilbød kongen arveret til tronen — et brud med det hidtidige valgkongedømme. Frederik III greb chancen og gennemtvang arvekongedømmet og enevælden.

I 1665 blev Kongeloven nedskrevet — den eneste absolutistiske forfatning i europæisk historie. Kongen stod kun til ansvar over for Gud, og hans magt var i princippet ubegrænset. Dog medførte enevælden også positive reformer: Borgernes og bøndernes stilling blev gradvist forbedret, da adelen mistede sine privilegier.

Til indfødsretsprøven: Kend 1660 som året for enevældens indførelse, Frederik III's rolle, og at enevælden varede til grundloven i 1849.