Grundloven 1849 — Demokratiets fundament i Danmark

Grundloven 1849 — Demokratiets fundament i Danmark

Grundloven er fundamentet for det danske demokrati og definerer magtens tredeling, borgernes rettigheder og styreformen. Til indfødsretsprøven skal du kende dens historie og indhold. Her er overblikket.

Baggrunden: Fra enevælde til demokrati

Enevældens sidste år

Siden 1660 havde Danmark været et enevældigt monarki. Men i 1840'erne voksede kravene om forandring:

• Liberale bevægelser i hele Europa
• Borgerskabet ønskede politisk indflydelse
• Inspiration fra revolutionerne i 1848

Martsrevolutionen 1848

Den 21. marts 1848 marcherede tusindvis af københavnere til Christiansborg:

• De krævede en fri forfatning
• Kong Frederik VII imødekom kravene
• Han sagde: "Nu er jeg jo en fri mand"
• En grundlovgivende forsamling blev nedsat

Den første Grundlov — 5. juni 1849

Hvad indeholdt den?

Den 5. juni 1849 underskrev Frederik VII Danmarks første Grundlov. Den fastlagde:

Magtens tredeling:

• Den lovgivende magt: Rigsdagen (Folketing + Landsting)
• Den udøvende magt: Kongen og regeringen
• Den dømmende magt: Domstolene

Borgerlige rettigheder:

• Ytringsfrihed
• Religionsfrihed
• Forsamlingsfrihed
• Foreningsfrihed
• Personlig frihed (ingen vilkårlig fængsling)

Stemmeret:

• Mænd over 30 år med egen husstand
• Kvinder, tyende og fattighjælpsmodtagere var udelukket

Grundloven 1849 indførte magtens tredeling og grundlæggende rettigheder i Danmark. Det her dukker næsten altid op til prøven.

Grundlovsdag

Den 5. juni fejres hvert år som Grundlovsdag:

• Halv fridag i Danmark
• Politiske taler og arrangementer
• Fejrer demokratiets indførelse

Grundlovens ændringer

Grundloven er blevet ændret fire gange. Tre ændringer dukker jævnligt op til prøven:

Grundloven af 1866

Efter nederlaget i 1864 blev Grundloven revideret:

• Landstinget fik mere magt
• Stemmeretten til Landstinget blev mere restriktiv
• Godsejere og velhavende fik mere indflydelse
• Et skridt tilbage for demokratiet

Grundloven af 1915

En milepæl for demokratiet:

• Kvinder fik stemmeret
• Tyende (tjenstefolk) fik stemmeret
• Valgretsalderen blev sat ned
• En stor sejr for ligestilling

1915 er et nøgleårstal: kvinder fik stemmeret i Danmark. Husk det til eksamen.

Grundloven af 1953

Den nuværende Grundlov blev vedtaget i 1953:

• Landstinget blev afskaffet, kun Folketinget blev tilbage
• Kvindelig arvefølge, kvinder kunne nu arve tronen
• Valgretsalderen blev sat ned til 23 år
• Grønland blev en ligeberettiget del af riget
• Ombudsmandsinstitutionen blev indført

Grundloven af 1953 er den gældende Grundlov i Danmark. Et kernefaktum til prøven.

Grundlovens bærende principper

Magtens tredeling

Grundloven opdeler magten i tre grene:

Folkestyret

• Folketinget har 179 medlemmer
• Valg mindst hvert 4. år
• Negativ parlamentarisme: Regeringen må ikke have et flertal imod sig

Borgerlige rettigheder

Grundloven beskytter fundamentale rettigheder:

• § 67: Religionsfrihed
• § 77: Ytringsfrihed
• § 71: Personlig frihed
• § 72: Boligens ukrænkelighed
• § 73: Ejendomsretten

Grundloven og indfødsretsprøven

Hvad skal du vide?

Til prøven skal du kende:

1. Årstallene: 1849, 1866, 1915, 1953
2. Magtens tredeling og hvad den betyder
3. Grundlovsdag, den 5. juni
4. Kvindelig stemmeret fra 1915
5. Den gældende Grundlov fra 1953
6. De borgerlige rettigheder: ytringsfrihed, religionsfrihed osv.

Typiske prøvespørgsmål

• Hvornår fik Danmark sin første Grundlov? (1849)
• Hvornår fik kvinder stemmeret? (1915)
• Hvad er magtens tredeling? (Lovgivende, udøvende, dømmende)
• Hvornår er Grundlovsdag? (5. juni)

Hukommelsestips

"49-66-15-53":

• 1849: Første Grundlov
• 1866: Revideret (efter 1864-nederlaget)
• 1915: Kvinder får stemmeret
• 1953: Nuværende Grundlov

"Tre magter":

• Folketing = lovgivende
• Regering = udøvende
• Domstole = dømmende

Grundloven er absolut kernestof til prøven. Kan du "49-66-15-53", har du et solidt fundament.

Prøv en quiz om Grundlovens historie →