Krigen i 1864 — De slesvigske krige forklaret

Krigen i 1864 — De slesvigske krige forklaret

Krigen i 1864 ændrede Danmarks grænser for altid og dukker fast op til indfødsretsprøven. Her er historien om de slesvigske krige.

Baggrunden: Slesvig-Holsten-spørgsmålet

De to hertugdømmer

Før 1864 var Danmark et langt større land. Syd for den nuværende grænse lå to hertugdømmer:

• Slesvig med blandet dansk- og tysktalende befolkning
• Holsten, som var overvejende tysktalende

Hertugdømmerne var personligt forbundet med den danske krone, men var ikke en del af kongeriget Danmark.

Nationale spændinger

I 1800-tallet voksede nationalismen i hele Europa:

• De danske nationalister (Ejder-danskerne) ville have Slesvig indlemmet i Danmark under sloganet "Danmark til Ejderen"
• De tyske nationalister i hertugdømmerne ville have Slesvig og Holsten forenet med et kommende samlet Tyskland

Den første slesvigske krig (1848-1850)

Oprøret

I marts 1848 gjorde de slesvig-holstenske nationalister oprør mod den danske krone. De krævede:

• Løsrivelse fra Danmark
• Tilslutning til Det Tyske Forbund

Krigen

• Danmark kæmpede mod oprørerne og preussiske tropper
• Slaget ved Isted (1850) var det største slag i Skandinaviens historie
• Krigen endte uden en klar afgørelse

Resultatet

Stormagterne (England, Rusland, Frankrig) pressede på for status quo:

• Hertugdømmerne forblev under den danske krone
• Men den grundlæggende konflikt var ikke løst

Den anden slesvigske krig — 1864

Novemberforfatningen

I november 1863 vedtog den danske rigsdag Novemberforfatningen, som indlemmede Slesvig i kongeriget. Det provokerede Preussen og Østrig.

Krigen bryder ud

I februar 1864 angreb Preussen (under Otto von Bismarck) og Østrig Danmark:

• Den danske hær var langt underlegen
• Danmark håbede på britisk hjælp, som aldrig kom
• Dybbøl blev belejret

Stormen på Dybbøl — 18. april 1864

Den 18. april 1864 stormede preusserne de danske skanser ved Dybbøl:

• De danske soldater kæmpede tappert men forgæves
• Omkring 700 danske soldater faldt eller blev såret
• Nederlaget var afgørende

Dybbøl er et nationalt symbol på dansk offervilje og tab. Prøven spørger ofte ind til dette.

Freden i Wien

I oktober 1864 underskrev Danmark freden i Wien:

• Danmark afstod Slesvig, Holsten og Lauenborg
• Danmark mistede ca. en tredjedel af sit territorium
• Ca. 200.000 dansktalende kom under tysk styre

Konsekvenserne

For Danmark

Nederlaget i 1864 forandrede Danmark fundamentalt:

Territorielt:

• Danmark blev et af Europas mindste lande
• Tabet af Slesvig var særligt smertefuldt pga. den danske befolkning

Politisk:

• Grundloven blev revideret i 1866 (mere konservativ)
• Dansk udenrigspolitik blev forsigtig og neutral
• Mottoet blev: "Hvad udad tabes, skal indad vindes"

Kulturelt:

• Hedens opdyrkning, hvor Danmark udviklede sit landbrug
• Andelsbevægelsen opstod
• Højskolebevægelsen (inspireret af Grundtvig) blomstrede

Det nationale traume

1864 blev et nationalt traume, der stadig huskes:

• Dybbøl er et nationalt mindested
• Genforeningen i 1920 helede delvist såret
• TV-serien "1864" (2014) genoplivede interessen

Genforeningen 1920

Første Verdenskrig ændrer alt

Efter Tysklands nederlag i Første Verdenskrig fik Danmark mulighed for at få Slesvig tilbage:

• Versailles-traktaten fastsatte folkeafstemninger i Slesvig
• Befolkningen i Nordslesvig stemte for Danmark (75%)
• Befolkningen i Mellemslesvig stemte for Tyskland (80%)

15. juni 1920

Den 15. juni 1920 blev Nordslesvig (Sønderjylland) genforenet med Danmark:

• Kong Christian X red over den gamle grænse på en hvid hest
• Det var en national festdag
• Sønderjylland er stadig en del af Danmark

Årstal til prøven

Hukommelsestips

"64 taber, 20 vinder":

• 1864: Danmark taber Slesvig-Holsten
• 1920: Danmark får Sønderjylland tilbage

"Dybbøl = Nationalt symbol":

• Stormen den 18. april 1864
• Symbol på dansk mod og tab

1864 er et årstal, de fleste danskere kender — og det dukker op til prøven med jævne mellemrum. Husk det sammen med 1920, så har du begge sider af historien.

Øv spørgsmål om 1864 og Genforeningen →