Krigen i 1864 — Danmark mister Slesvig og Holsten
I 1864 tabte Danmark krigen mod Preussen og Østrig. Slaget ved Dybbøl og tabet af Slesvig-Holsten var en national katastrofe. Læs om krigen i 1864 til indfødsretsprøven.
Kort svar
I 1864 tabte Danmark krigen mod Preussen og Østrig. Slaget ved Dybbøl den 18. april blev et nationalt symbol. Danmark mistede Slesvig, Holsten og Lauenborg — omkring en tredjedel af riget.
Året 1864 er et af de mest skelsættende i dansk historie. Den anden slesvigske krig mellem Danmark på den ene side og Preussen og Østrig på den anden endte med et katastrofalt dansk nederlag, der formindskede riget med omkring en tredjedel.
Krigen udbrød som følge af striden om hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Danmark forsøgte at indlemme Slesvig i kongeriget med Novemberforfatningen, hvilket provokerede de tyske stormagter. Den 1. februar 1864 gik preussiske og østrigske tropper ind i Slesvig.
Danskerne trak sig tilbage til Dybbøl Skanser, hvor det afgørende slag stod den 18. april 1864. Trods heltemodig modstand blev de danske stillinger stormet. Dybbøl blev et symbol på dansk offervilje og national identitet — men nederlaget var totalt.
Ved freden i Wien i oktober 1864 måtte Danmark afstå Slesvig, Holsten og Lauenborg. Omkring 200.000 dansksindede i Nordslesvig kom under tysk styre. Først ved Genforeningen i 1920 — efter en folkeafstemning — vendte Sønderjylland (Nordslesvig) tilbage til Danmark.
Til indfødsretsprøven bør du kende: datoen 1864, Dybbøl som symbol, tabet af Slesvig-Holsten, og sammenhængen med Genforeningen i 1920.
Hvad skete i 1864?
Den anden slesvigske krig udbryder
Slaget ved Dybbøl den 18. april
Danmark mister Slesvig, Holsten og Lauenborg