Den evangelisk-lutherske kirke
Definition
Den kristne kirkeretning, der danner grundlag for den danske folkekirke, baseret på Martin Luthers reformation fra 1536 i Danmark.
Historisk Kontekst
Den evangelisk-lutherske kirke er den kirkeretning, som den danske folkekirke tilhører. Reformationen blev indført i Danmark i 1536 under Christian III, da den katolske kirke blev erstattet af den lutherske. Siden da har den evangelisk-lutherske tro været den dominerende religion i Danmark.
Den lutherske kirke bygger på Martin Luthers lære om, at frelsen opnås alene ved troen på Gud og ikke gennem gode gerninger eller aflad. De centrale tekster er Bibelen, Den Augsburgske Bekendelse og Luthers Lille Katekismus. Gudstjenesten foregår på dansk, og præster kan gifte sig.
Ifølge Grundloven paragraf 4 er den evangelisk-lutherske kirke den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. Omkring 72 procent af den danske befolkning er medlemmer af folkekirken, selv om den aktive deltagelse i gudstjenester er langt lavere. For indfødsretsprøven er det vigtigt at kende folkekirkens lutherske grundlag og dens forfatningsmæssige status.
Relaterede Begreber
Relevans for indfødsretsprøven
Forståelse af Den evangelisk-lutherske kirke kan hjælpe dig med at besvare spørgsmål om dansk historie, kultur og samfund i indfødsretsprøven. Borgerklar hjælper dig med at øve alle emner til prøven.