Landstinget

Landstinget var det øverste kammer i den danske Rigsdag, der sammen med Folketinget udgjorde det danske tokammersystem fra 1849 til 1953. Landstinget var tænkt som et mere konservativt modstykke til Folketinget.

Medlemmerne af Landstinget blev valgt indirekte og havde en højere aldersgrænse end Folketinget. Systemet blev kritiseret for at være udemokratisk, da det gav overrepræsentation til velhavende borgere og godsejere.

Med grundlovsændringen i 1953, gennemført under statsminister Erik Eriksen, blev Landstinget afskaffet, og Danmark overgik til et etkammersystem med kun Folketinget. Afskaffelsen var et vigtigt skridt i demokratiseringen af det danske politiske system.