Det moderne gennembrud

Det moderne gennembrud var en litterær og intellektuel bevægelse i Danmark fra ca. 1870 til 1890, anført af litteraturkritikeren Georg Brandes. I 1871 holdt Brandes en berømt forelæsningsrække på Københavns Universitet, hvor han opfordrede litteraturen til at 'sætte problemer under debat'.

Bevægelsen brød med romantikkens idealisering og krævede, at litteraturen skulle behandle virkelige samfundsproblemer som fattigdom, kvindeundertrykkelse, religion og social ulighed. Forfattere som Henrik Ibsen, J.P. Jacobsen, Holger Drachmann og Herman Bang blev centrale skikkelser.

Det moderne gennembrud førte til en åbnere debat om køn, klasse og religion i det danske samfund og banede vejen for kvindesagen og arbejderbevægelsen. Bevægelsen havde stor indflydelse på hele Skandinavien og markerede overgangen til moderne dansk litteratur.

For indfødsretsprøven er det vigtigt at vide, at Georg Brandes startede Det moderne gennembrud, og at bevægelsen satte vigtige samfundsproblemer under debat i dansk kultur.