Nationalromantikken

Nationalromantikken var en kulturel og politisk bevægelse i Danmark i 1800-tallet, der dyrkede national identitet, historie og folkekultur. Bevægelsen fik særlig styrke efter Danmarks nederlag til Preussen og Østrig i 1864, hvor Slesvig, Holsten og Lauenborg gik tabt.

N.F.S. Grundtvig var en central skikkelse, der med sine salmer, folkehøjskoler og demokratiske ideer formede dansk selvforståelse. Guldalderen (ca. 1800-1850) med kunstnere som C.W. Eckersberg, Bertel Thorvaldsen og H.C. Andersen blev set som et højdepunkt for dansk kultur.

Nationalromantikken kom til udtryk i arkitektur, kunst, litteratur og musik. Komponisten Carl Nielsen og forfatteren Henrik Pontoppidan videreførte nationale temaer. Bevægelsen spillede en rolle i opbygningen af en stærk dansk identitet efter territorialtabene.

For indfødsretsprøven er det relevant at vide, at nationalromantikken formede dansk nationalfølelse, og at Grundtvigs folkehøjskoler var en central del af denne bevægelse.