Grundloven 1849

Grundloven af 1849 er Danmarks første demokratiske forfatning. Kong Frederik 7. underskrev den 5. juni 1849, og den kaldes derfor også Junigrundloven. Med grundloven blev kongens enevælde fra 1660 afskaffet, og Danmark blev et konstitutionelt monarki. Magten blev delt i en lovgivende, en udøvende og en dømmende del. Der blev oprettet en folkevalgt rigsdag med to kamre, Folketinget og Landstinget. Grundloven gav også borgerne rettigheder som ytringsfrihed og religionsfrihed. Stemmeretten gjaldt dog kun mænd over 30 år. Grundloven er siden ændret flere gange, senest i 1953.