Stikkerlikvideringer

Under den tyske besættelse af Danmark udførte modstandsbevægelsen likvideringer af danske stikkere – personer der angav modstandsfolk til Gestapo eller på anden måde samarbejdede aktivt med besættelsesmagten. I alt blev ca. 400 personer likvideret under besættelsen.

Stikkerlikvideringerne var kontroversielle, både under og efter krigen. Modstandsbevægelsen betragtede dem som nødvendige for at beskytte modstandsnetværk og forhindre yderligere angivelser. Kritikere pegede på, at der i nogle tilfælde var fejltagelser, og at henrettelser uden rettergang var problematiske.

Emnet er fortsat følsomt i dansk historieskrivning og rejser spørgsmål om ret og uret i ekstreme situationer. Mange af de likviderede var dokumenterede stikkere, men der var også tilfælde, hvor uskyldige blev ramt.

For indfødsretsprøven er det relevant at vide, at stikkerlikvideringer var en del af besættelsens historie, og at de afspejler de ekstreme vilkår under den tyske besættelse.