Retsopgøret

Retsopgøret efter befrielsen i 1945 var det juridiske opgør med danskere, der havde samarbejdet med den tyske besættelsesmagt. Tusindvis af personer blev retsforfulgt for landsforræderi, stikkervirksomhed, tysk krigstjeneste og økonomisk samarbejde med fjenden.

Folketinget vedtog i juni 1945 straffelovstillægget, der indførte dødsstraf med tilbagevirkende kraft for de alvorligste forbrydelser under besættelsen. I alt blev 78 personer dømt til døden, og 46 henrettelser blev eksekveret. Danmark havde ellers afskaffet dødsstraf i fredstid i 1930.

Retsopgøret var kontroversielt. Fortalere mente, at det var nødvendigt at stille landsforrædere til ansvar, mens kritikere pegede på den tilbagevirkende lovgivning og risikoen for fejldomme. Ca. 13.500 personer blev dømt, og mange modtog fængselsstraffe.

For indfødsretsprøven er det vigtigt at vide, at retsopgøret efter 1945 var et juridisk opgør med besættelsestidens samarbejde, og at det indebar genindførelse af dødsstraf for de alvorligste forbrydelser.