1972 — Margrethe II bliver dronning og EF-afstemning

I 1972 fik Danmark både en ny monark og stemte sig ind i det europæiske fællesskab.

Margrethe II: Danmarks første kvindelige regent i over 500 år

Den 14. januar 1972 døde Kong Frederik IX efter kort tids sygdom. Hans ældste datter, den 31-årige Margrethe, blev udråbt til Danmarks nye dronning — Margrethe II. Det var første gang siden dronning Margrete I i middelalderen (d. 1412), at en kvinde besteg den danske trone.

Margrethes tronbestigelse var kun mulig takket være grundlovsændringen i 1953, der havde indført kvindelig tronfølge. Uden denne ændring ville tronen være gået til Frederik IX's yngre bror, Knud. Grundlovsændringen var blevet vedtaget netop med tanke på, at Frederik IX kun havde døtre.

Margrethe II som regent

Margrethe II blev en af de mest populære monarker i dansk historie. I 52 år på tronen moderniserede hun kongehuset og bragte det tættere på befolkningen. Hun var kendt for sin skarpe intelligens og kunstneriske begavelse — hun illustrerede bl.a. den danske udgave af "Ringenes Herre."

Hendes nytårstaler blev en fast tradition, som millioner af danskere fulgte. Talerne kommenterede samfundsudviklingen og blev ofte diskuteret i medierne. Margrethe talte flydende dansk, fransk, svensk, engelsk og tysk og var respekteret af statsoverhoveder verden over.

Margrethes abdikation i 2024

Den 14. januar 2024 — nøjagtigt 52 år efter sin tronbestigelse — abdicerede Margrethe II. Hun havde annonceret beslutningen i sin nytårstale den 31. december 2023, hvilket kom som en stor overraskelse for hele nationen. En rygoperation havde påvirket hendes helbred, og hun ønskede at give tronen videre til sin søn. Kronprins Frederik blev udråbt til Kong Frederik X.

EF-afstemningen: Danmark stemmer sig ind i Europa

Den 2. oktober gik danskerne til folkeafstemning om EF-medlemskab (Det Europæiske Fællesskab, forløberen for EU).

Debatten var intens. Tilhængerne, anført af statsminister Jens Otto Krag, argumenterede for, at EF-medlemskab var nødvendigt for dansk økonomi — især landbrugseksporten. Modstanderne frygtede tab af national suverænitet.

Resultatet blev et klart ja: 63,3% stemte for medlemskab, og Danmark blev dermed medlem af EF fra 1. januar 1973 sammen med Storbritannien og Irland. Valgdeltagelsen var høj — over 90% af de stemmeberettigede deltog.

Nøglepersoner i 1972

Jens Otto Krag var statsminister og den drivende kraft bag EF-medlemskabet. Han havde arbejdet for dansk tilslutning til det europæiske samarbejde i årevis og så afstemningen som sit livs politiske bedrift. Bemærkelsesværdigt nok trådte han tilbage som statsminister dagen efter afstemningen og overlod posten til Anker Jørgensen.

Kong Frederik IX, Margrethes far, var en afholdt og folkelig monark, der havde regeret siden 1947. Hans død i januar 1972 markerede afslutningen på en æra.

Konsekvenser for Danmark

EF-medlemskabet ændrede Danmark. Landbruget og virksomhederne fik adgang til det europæiske marked, og dansk lovgivning blev gradvist påvirket af europæisk regulering. Samtidig opstod en vedvarende debat om suverænitet kontra integration — en debat, der stadig lever, som da danskerne stemte nej til Maastricht-traktaten i 1992.

Relevans for indfødsretsprøven

Til indfødsretsprøven: Kend Margrethe II's tronbestigelse 14. januar 1972, at grundlovsændringen i 1953 muliggjorde kvindelig tronfølge, EF-afstemningen 2. oktober 1972 (63,3% ja), og at Margrethe abdicerede i 2024.