Septemberforliget 1899 — Arbejdsmarkedets grundlov
Septemberforliget i 1899 grundlagde den danske model med kollektive overenskomster. Kend Septemberforliget til indfødsretsprøven.
Kort svar
I 1899 blev Septemberforliget indgået mellem arbejdsgivere og fagforeninger. Det grundlagde 'den danske model', hvor løn og vilkår aftales mellem parterne — ikke af staten.
Septemberforliget fra 1899 kaldes "Arbejdsmarkedets Grundlov." Aftalen mellem arbejdsgivere og fagforeninger grundlagde den danske model, der stadig kendetegner arbejdsmarkedet.
I slutningen af 1800-tallet voksede fagbevægelsen i Danmark. I 1899 udbrød en storkonflikt — en generel lockout fra arbejdsgiverne og strejke fra fagforeningerne. Konflikten varede fire måneder og ramte store dele af erhvervslivet.
Septemberforliget afsluttede konflikten med en historisk aftale: Arbejdsgiverne anerkendte fagforeningernes forhandlingsret, og fagforeningerne anerkendte arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet. Begge parter fik ret til henholdsvis strejke og lockout som kampvåben.
Den danske model betyder, at løn- og arbejdsvilkår primært aftales mellem arbejdsmarkedets parter (fagforeninger og arbejdsgiverforeninger) — ikke af staten. Danmark har derfor ingen lovfastsat mindsteløn, men overenskomsterne sikrer i praksis gode vilkår.
Til indfødsretsprøven: Kend Septemberforliget 1899, begrebet "den danske model," og at løn- og arbejdsvilkår aftales mellem parterne, ikke af staten.
Hvad skete i 1899?
Septemberforliget indgås mellem arbejdsgivere og arbejdere